Om mig

Mit billede
Jeg hedder Line Riis og er en kreativ tøs, der har tegnet og malet så længe jeg kan huske. Jeg bliver inspireret af mange ting som kunst, fotografier, naturen og drømme.

tirsdag den 13. december 2011

Helping out a friend...



Jeg har været i gang med et lille projekt, for at hjælpe en veninde med en bachelor-opgave - nu ikke lige selve opgaven, men med at lave en forside til hendes gruppes bachelorprojekt. Min veninde læser til sygeplejerske og deres projekt omhandler problematikken omkring overvægtige børn ud fra sundhedsplejerskens synspunkt.

 De har i opgaven fokus på sundhedssamtalen mellem sundhedsplejerske og børn i folkeskolen. Deres stikord var bl.a., at overvægt er tabubelagt, berøringsangst fra sundhedsplejersken, samarbejde med forældrene, og at barnet bør sætte dagsordenen i sundhedssamtale med sundhedsplejersken. De havde desuden ønsket om, at den skulle være tydelig, men samtidig lidt abstrakt.

Ud fra ovenstående stikord og ønsker var min opgave og udfordring så at sammensætte sådan et billede til en forside. Jeg havde mange ideer, men fik til sidst ideen, og i stedet for en tegning/maleri, lavede jeg en collage. Deres stikord til opgaven rev jeg ud af avisoverskrifter og "bandt" dem sammen med et foto af et målebånd.

Selvom de fleste nok forstår symbolikken med målebåndet, så skriver jeg alligevel lige mine tanker ned omkring min collage. Målebåndet er for mange et symbol på mål og dermed mål på, om man er overvægtig. At den "strammer" om ordene som tabu, krop, vores børn, for livet osv. er et billede på sundhedsplejerskens dilemmaer og de problematikker vedkommende i en sådan stilling må have med i sine overvejelser.

Billedet faldt i god jord ved min veninde og hendes bachelorgruppe, så nu glæder jeg mig bare til at se den endelige forside på deres opgave, når de er færdig :-) Jeg synes dog lige, at jeg ville dele billedet med jer andre, da jeg synes det var en spændende kreativ udfordring.

Collage af avisoverskrifter og foto af målebånd (originale farver)

Alternativ forside (negative farver)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar