Om mig

Mit billede
Jeg hedder Line Riis og er en kreativ tøs, der har tegnet og malet så længe jeg kan huske. Jeg bliver inspireret af mange ting som kunst, fotografier, naturen og drømme.

tirsdag den 10. juli 2012

Love and sleep...


Så har der igen været stille fra mig, men det har nu ikke været fordi, jeg har holdt mig væk fra mit atelier. Der har nemlig været massere af aktivitet, men jeg har bare ikke lige fået taget de nødvendige fotos, så jeg kunne dele mine skitser, malerier og tegninger her på bloggen.

Men nu har jeg fået taget et par billeder af to malerier jeg netop er blevet færdige med. Jeg har nemlig i noget tid brokket mig over en kammerats dårlige "Bilka-kunst" i hans lejlighed. Jeg kalder ikke mig selv Picasso, men mente alligevel, at jeg kunne pynte hans lejlighed væsentlig mere op med et par malerier end de grå/blå-klat-masseproducerede triste billeder han i årevis har haft til at hænge i sin stue. Så resultatet er to store malerier af en mand og kvinde i grå nuancer - da det jo er hans oprindelig farvevalg til hans stue :-)

"Sleep" Akrylmaling på lærred 70x90 (sovende mand)

"Love" Akrylmaling på lærred 70x90 (siddende kvinde)

Detalje af tekst - sort akrylmaling påført med Woodstamps
Og når jeg lige får taget mig sammen til at fotografere resten af mine små projekter, så kommer de også på bloggen :-)

søndag den 18. marts 2012

Loneliness be over...


En weekend fordybet på mit atelier - først fra kl.20-24.00 i går aftes og igen i dag blev det til næsten fire timer. Fordybet i at male og blive færdig med de tre billeder, jeg nu vil lægger herind på min blog. Jeg har arbejdet på de tre i et længere stykke tid, men er nu endelig færdig, så jeg kan lægge dem herind :-)

Vil starte på at forklare titlen på mit indlæg, da det måske kan siges at være titlen på de tre billeder, men forklaringen ligger nu også et helt andet sted. Når jeg maler og tegner hører jeg altid en del musik (eller radio). Til disse tre billeder har Muse spillet på højtryk og overskriften er fra deres tekst til sangen "Map of the problematique". Har ikke kunnet få teksten til sangen ud af hovedet og da jeg var færdig med detaljerne på det sidste billede, synes jeg faktisk lige linjen: "loneliness be over...", kunne passe som overskrift til de tre billeder - tre malerier af en ensom person placeret midt i en støjende baggrund af farver, linjer og felter.

Menneskene på malerierne er lavet ud fra mine croquis-tegninger og er således tre anonyme personer.

"Resting" Lærred ca.50x50cm (akrylmaling)

"Starring" Lærred ca.30x30cm (akrylmaling)
"Turning" Lærred ca.50x50cm (akrylmaling)

tirsdag den 20. december 2011

The end of the beginning...



Sidden kvinde - tid: 15 min. (blyant 2B og 6B)

Det er tirsdag og jeg har abstinenser... de sidste to måneder har tirsdag aften (hvis muligt) været forbeholdt croquistegning, men sidste tirsdag var sidste gang i år, så sidder lidt med en tom fornemmelse i aften, hvor jeg ikke kan komme afsted. Derfor har jeg brugt aftenen på at skimte mine tegninger igennem, sortere dem og ikke mindst lægge dem ind på computeren - for så kan jeg dele mine tegninger med jer andre.

Jeg kan tydeligt mærke, at jeg bliver bedre for hver gang og selvom der ikke er undervisning, der hvor jeg går, så får man alligevel lidt fif af de andre tegnere eller jeg finder ud af, hvad der fungere for mig - hvordan er min streg, hvor starter jeg eller hvor ligger mine svagheder. Jeg glæder mig allerede til næste år, hvor sæsonen starter op igen og jeg kan komme i gang igen - og så håber jeg på min veninde er klar igen :-) Desuden glæder jeg mig til at bruge mine croquis-skitser til motiver på malerier eller arbejde videre med dem i forhold til detaljer, skygger m.m.

Liggende kvinde - tid: 5 min. (blyant 2B)
Liggende kvinde - tid: 5 min. (blyant 2B og 4B)
Udvalgt detalje af kvinde siddende på skammel - tid: 10 min. (blyant 2B)
Stående kvinde - tid: 5 min (blyant 2B)
Liggende kvinde - tid: 15 min. (blyant 2B og 6B)

Siddende kvinde på skammel - tid: 5 min. (blyant 2B)

tirsdag den 13. december 2011

Helping out a friend...



Jeg har været i gang med et lille projekt, for at hjælpe en veninde med en bachelor-opgave - nu ikke lige selve opgaven, men med at lave en forside til hendes gruppes bachelorprojekt. Min veninde læser til sygeplejerske og deres projekt omhandler problematikken omkring overvægtige børn ud fra sundhedsplejerskens synspunkt.

 De har i opgaven fokus på sundhedssamtalen mellem sundhedsplejerske og børn i folkeskolen. Deres stikord var bl.a., at overvægt er tabubelagt, berøringsangst fra sundhedsplejersken, samarbejde med forældrene, og at barnet bør sætte dagsordenen i sundhedssamtale med sundhedsplejersken. De havde desuden ønsket om, at den skulle være tydelig, men samtidig lidt abstrakt.

Ud fra ovenstående stikord og ønsker var min opgave og udfordring så at sammensætte sådan et billede til en forside. Jeg havde mange ideer, men fik til sidst ideen, og i stedet for en tegning/maleri, lavede jeg en collage. Deres stikord til opgaven rev jeg ud af avisoverskrifter og "bandt" dem sammen med et foto af et målebånd.

Selvom de fleste nok forstår symbolikken med målebåndet, så skriver jeg alligevel lige mine tanker ned omkring min collage. Målebåndet er for mange et symbol på mål og dermed mål på, om man er overvægtig. At den "strammer" om ordene som tabu, krop, vores børn, for livet osv. er et billede på sundhedsplejerskens dilemmaer og de problematikker vedkommende i en sådan stilling må have med i sine overvejelser.

Billedet faldt i god jord ved min veninde og hendes bachelorgruppe, så nu glæder jeg mig bare til at se den endelige forside på deres opgave, når de er færdig :-) Jeg synes dog lige, at jeg ville dele billedet med jer andre, da jeg synes det var en spændende kreativ udfordring.

Collage af avisoverskrifter og foto af målebånd (originale farver)

Alternativ forside (negative farver)


søndag den 27. november 2011

Starting all over again...

Croquis-tegning af siddende mand (blyant 4b - tid 10 min)

 
Så er jeg startet til croquis-tegning igen og hold da op, hvor kan jeg godt mærke, at jeg er ude af træning. Heldigvis er jeg afsted med en veninde som har det på samme måde. Så når det går galt, så er der heldigvis en, der kan grine sammen med mig :-) Det er 2 timer pr. gang med skiftende modeller og der er ingen undervisning - hvilket er både godt og skidt. Godt, fordi jeg føler mig som en helt nybegynder!!! men på den anden side, så er undervisning jo kun til for at hjælpe en med at blive bedre :-)

Vi har nu været afsted to gange og heldigvis kan man da mærke, at det går fremad og sådan krydser jeg fingre for, at det bliver ved med. Så der er da kommet et par gode tegninger ud af de 4 timer, jeg har været afsted indtil videre - og så er der 100 andre tegninger, som I herinde ikke får at se :-)

Men da det er længe siden ,jeg har delt noget med jer, så synes jeg lige I skal have et kig på et par af mine tegninger fra mine croquis-timer.

Croquis - siddende mand (blyant 2b - tid: 5 min)

Croquis - liggende mand (byant 2b og 4b -tid: 15 min)

Croquis - mand på stol (blyant 2d - tid: 5 min)

Croquis- siddende kvinde (blyant 2b -tid: 3 min)

Croquis (to tegninger af samme position) - stående mand (blyant 2b - tid 3 min.)

onsdag den 28. september 2011

Home made construction art

"Construction art" -akryl maling og tegninger tegnet op med mørkebrun tusch (forskellige tykkelser)


Så er jeg færdig med mit maleri med konstruktionstegninger - eller næsten færdig. Jeg er aldrig sådan heeelt tilfreds og synes altid, at det ser godt ud under vejs, men når jeg så er "færdig", så begynder jeg alligevel at tvivle. Men det er - som mange af mine malerier - kun forsøg, hvor jeg forsøger mig og leger mig frem. Det er altid værre, når man får en bestilling på et maleri, for så skal man jo leverer -  og afvente om modtageren er tilfreds (i modsætning til kun mig) :-)


Ej, jeg er ret godt tilfreds med resultatet og har brugt en del timer på at overfører konstruktionstegningerne - finde de rette, måle dem op, tegne dem op med linial osv. De er også langt fra korrekte tegninger, da man nok ikke skal kaste sig ud i at bygge enten en bro eller et tag ud fra dem -men det er jo så heller ikke meningen. Meningen er nærmere industri møder kunst - som jeg selv er meget fascineret af.


Jeg har herunder lagt billeder ind af de forskellige tegninger, så I kan få et close-up af dem.




Tegning af bro


Udsnit af tagkonstruktion


Udsnit af tagkonstruktion


Gratkonstruktion


Del af konstruktionstegning over brobygning


Konstruktionstegning af bropille

søndag den 11. september 2011

Colour and gold...



Er lige blevet færdig med to små malerier her i weekenden. Det er egentlig bare nogle små "forsøg", hvor jeg har leget lidt med farver og tegning med guldmaling, men jeg synes egentlig, at de er blevet meget gode, så nu lægger jeg dem herind, så I også kan få et kig :-)


Da de to malerier egentlig startede lidt som "forsøg" eller lidt leg med maling med tegninger, som motiv, valgte jeg at genbruge et af motiverne - det første af billederne nedenunder er et af selvportrætterne, som i også kan se på siden "Me, myself and I..." Måske kan I genkende det og måske kan I ikke? Anyway tegningen er lavet ud fra samme motiv, men hvor det andet er malet, mens det her bare er tegnet op med guldmaling. Det andet motiv er af kvinde (også mig selv) set bagfra - skitse.

Jeg kan desuden tilføje, at jeg har kastet mig ud i næste projekt - nemlig projektet med konstruktionstegningerne. Der er dog laaaaaang vej endnu, men har fundet et lærred, der passer til min ide, har fået malet baggrunden og er nu ved at skitsere tegningerne over og få et overblik over det fulde maleri. Spændende, men der går lige lidt tid, før jeg er færdig og kan dele det med jer.

Imens må i nøjes med de små malerier herunder :-)

"Guld portræt" Akrylmaling på lærred med guldportræt tegnet med akryl guldmaling (20x30 cm)

"Guld tegning - kvinde set bagfra" Akrylmaling på lærred med kvindeskitse
tegnet med akryl guldmaling (20x30 cm)