Om mig

Mit billede
Jeg hedder Line Riis og er en kreativ tøs, der har tegnet og malet så længe jeg kan huske. Jeg bliver inspireret af mange ting som kunst, fotografier, naturen og drømme.

onsdag den 28. september 2011

Home made construction art

"Construction art" -akryl maling og tegninger tegnet op med mørkebrun tusch (forskellige tykkelser)


Så er jeg færdig med mit maleri med konstruktionstegninger - eller næsten færdig. Jeg er aldrig sådan heeelt tilfreds og synes altid, at det ser godt ud under vejs, men når jeg så er "færdig", så begynder jeg alligevel at tvivle. Men det er - som mange af mine malerier - kun forsøg, hvor jeg forsøger mig og leger mig frem. Det er altid værre, når man får en bestilling på et maleri, for så skal man jo leverer -  og afvente om modtageren er tilfreds (i modsætning til kun mig) :-)


Ej, jeg er ret godt tilfreds med resultatet og har brugt en del timer på at overfører konstruktionstegningerne - finde de rette, måle dem op, tegne dem op med linial osv. De er også langt fra korrekte tegninger, da man nok ikke skal kaste sig ud i at bygge enten en bro eller et tag ud fra dem -men det er jo så heller ikke meningen. Meningen er nærmere industri møder kunst - som jeg selv er meget fascineret af.


Jeg har herunder lagt billeder ind af de forskellige tegninger, så I kan få et close-up af dem.




Tegning af bro


Udsnit af tagkonstruktion


Udsnit af tagkonstruktion


Gratkonstruktion


Del af konstruktionstegning over brobygning


Konstruktionstegning af bropille

søndag den 11. september 2011

Colour and gold...



Er lige blevet færdig med to små malerier her i weekenden. Det er egentlig bare nogle små "forsøg", hvor jeg har leget lidt med farver og tegning med guldmaling, men jeg synes egentlig, at de er blevet meget gode, så nu lægger jeg dem herind, så I også kan få et kig :-)


Da de to malerier egentlig startede lidt som "forsøg" eller lidt leg med maling med tegninger, som motiv, valgte jeg at genbruge et af motiverne - det første af billederne nedenunder er et af selvportrætterne, som i også kan se på siden "Me, myself and I..." Måske kan I genkende det og måske kan I ikke? Anyway tegningen er lavet ud fra samme motiv, men hvor det andet er malet, mens det her bare er tegnet op med guldmaling. Det andet motiv er af kvinde (også mig selv) set bagfra - skitse.

Jeg kan desuden tilføje, at jeg har kastet mig ud i næste projekt - nemlig projektet med konstruktionstegningerne. Der er dog laaaaaang vej endnu, men har fundet et lærred, der passer til min ide, har fået malet baggrunden og er nu ved at skitsere tegningerne over og få et overblik over det fulde maleri. Spændende, men der går lige lidt tid, før jeg er færdig og kan dele det med jer.

Imens må i nøjes med de små malerier herunder :-)

"Guld portræt" Akrylmaling på lærred med guldportræt tegnet med akryl guldmaling (20x30 cm)

"Guld tegning - kvinde set bagfra" Akrylmaling på lærred med kvindeskitse
tegnet med akryl guldmaling (20x30 cm)

fredag den 9. september 2011

Digging up some old sketches and drawings...


Tegning af siddende kvinde (tegnet med blå ecoline akvarel)
Har fundet nogle gamle skitser og tegninger frem fra gemmeren, og vil lige dele dem med jer her på bloggen. Jeg har nemlig tegnet mest, og det er egentlig først inden for de sidste par år, at jeg har kastet mig ud i at male billeder. Nu maler jeg så en del, mens det er ved at være længe siden, jeg har tegnet - men sådan skifter det jo en gang imellem :-)

Nogle af tegningerne er tegnet efter foto eller egne studier, mens de fleste er såkaldte croquis-tegninger, der er tegnet efter en levende model. Det er længe siden, jeg har forsøgt mig med croquis, men håber på, at jeg inden længe, kan tage mig sammen til at tage afsted igen. Croquis-tegning er virkelig en fed måde at få samlet en masse skitser af kvinder/mænd i forskellige positioner, der kan give ideer eller motiver til malerier. Samtidig er det virkelig intens "træning", da man sidder 30-60 min og grifler den ene tegning ned efter den anden og har alt fra 2 min til 10 min til at tegne skitsen.

Tegningerne nedenunder er tegnet med tegneblyanter af forskellige slags:

Liggende kvinde (croquis - tid: 10 min)

Liggende mand (croquis - tid: 5 min)

Liggende mand (croquis - tid: 5 min)

Siddende mand (croquis - tid: 3 min)

Mand siddende på stol (croquis - tid: 2 min)

Kvinde set bagfra (tegnet efter foto)

Liggende kvinde (croquis - tid: 2 min)
Åben hånd (studie af egen hånd)

Lukket hånd (studie af egen hånd)

søndag den 4. september 2011

Construction work or art...

 
Konstruktionstegning af radiomast

Jeg er i fuld gang med at arbejde på nye malerier og går samtidig med en masse ideer inde i mit hoved. En af de ideer, jeg har gået med længe (men endnu ikke er færdigudviklet), er at lave malerier inspireret af konstruktionstegninger. Jeg har længe været vildt fascineret af sådanne konstruktionstegninger af skibe, tagkonstruktioner m.m. Jeg tror min fascination bunder i, at de er komplicerede og dog samtidig logiske (for dem, der kan forstå dem) og foruden dette, synes jeg også bare at de helt enkle blyantstreger er ufattelig smukke.

For mig er konstruktionstegninger fuldstændig abstrakte - jeg forstår dem nemlig ikke, men samtidig synes jeg de er fascinerende og dragende - for jeg får en enorm lyst til netop at lære at forstå dem og læse dem. Så jeg går og arbejder lidt på, hvordan jeg kan bruge inspirationen fra disse tegninger, til at lave et maleri eller mine egne tegninger. Når jeg kommer i gang med det projekt, skal jeg nok lægge nogle billeder ind, men indtil da vil jeg lige dele et par billeder af sådanne konstruktionstegninger - så alle lige er med på, hvad jeg snakker om.

Tegning af stålkonstruktion på Aggersundbroen
Klapfaget på Aggersundbroen

Diagram der viser stabelafløbning
Strømpille på lavt vand (Dronning Alexandrines Bro).

Tegningerne er lånt fra www.vejogbro.dk/ og www.inzynierbudownictwa.pl